“ALTERA” – Hvad?

“ALTERA” var oprindeligt navnet på vort hus på Ny Kærvej i Aalborg, som vi har boet i siden 1998.

Siden 2000 har vi haft en hjemmeside med navnet www.altera.dk, som handlede om stort og småt om livet i huset.

Nu er vi nået til 2016, huset er solgt i juli måned måned og vi skal flytte til et nyt sted den 1. november. Stedet jeg har valgt, er et rækkehus i byen Sebbersund ved Nibe, som ligger praktisk talt 10 meter fra Halkær Bredning, som er en vig til Limfjorden.

Her er der masser af natur helt tæt på, fred og ro til sjælen i en travl hverdag. Og bare alene udsigten fra altan og terrasse kan ikke købes for penge!!

Jeg håber at du vil komme tilbage, fra tid til anden, for at se hvad vi går og beskæftiger os med – På gensyn!